Skriftlig dansk


Komposition: 

Uanset hvilken opgave du stilles overfor, skal det færdige resultat fremstå som en helhed. Dvs. der skal være en indledning, en hoveddel og en afslutning, som tilsammen viser, at opgaven er logisk opbygget – veldisponeret. 




Fiskemodellen er genial. Den viser på en enkel måde, hvordan din opgave kan blive veldisponeret. Et lille hoved (indledningen), en lang krop (selve fremstillingen) og en hale (konklusionen). Og fisken bider sig selv i halen – indledning og konklusion hænger sammen.


Medie

Når du skriver, så koncentrerer du dig nok mest om indholdet. De fleste skribenter er tilbøjelige til først og fremmest at tænke over, hvad de vil udtrykke. Men du skal altså også tænke over, hvordan du udtrykker dit indhold. Overvej disse spørgsmål: 
  • I hvilket medie skal din tekst bringes? 
  • Hvordan kan du vise, at din tekst skal bringes i dette medie?
  • Hvem er din målgruppe? 
  • Hvordan skal du formulere dig for at "ramme" denne målgruppe?


Tegnsætning: 
Husk ALTID at sætte tegn i din tekst - både kommaer og punktummer. Det kan være en god ide, at printe teksten ud, så du kan sætte kryds og bolle med blyant. Husk også at bruge korrekt tegnsætning ved citater. Hvis du citerer direkte fra en tekst, så skal du huske anførselstegn. Eksempelvis: 
Ole Grosen fortæller i teksten: "Unges sprog har flyttet dig langt væk fra gadekærret, hvor svenden gik en tur med sin pigelil. Tonen er til tider nådesløs". 


Ordliste: 

Det er vigtigt, at du er klar over, hvad alle ordene i opgaveformuleringen betyder. Her er en ordliste, hvor de vigtigste ord forklares kort: 

Argumentere:
At argumentere betyder, at man begrunder sine synspunkter. En argumentation består af konklusioner og argumenter. Konklusionen er det, man vil overbevise nogen om. Argumenterne er de grunde, som man bruger til at overbevise med.

Bruge:
Man kan blive bedt om at bruge en tekst i opgavehæftet. Det betyder ikke, man skal gennemgå denne tekst i detaljer, men i stedet skal man udvælge centrale ting i den, som man kan tage med.

Diskutere:  
At diskutere vil sige at se en sag fra flere sider. Når man diskuterer, vejer man forskellige synspunkter op mod hinanden og forklarer, hvorfor nogle af synspunkterne er mere holdbare end andre. Med andre ord skal man sammenligne synspunkter og argumentere, og til slut skal man begrunde, hvilke der er de bedste.

Inddrage:
Man kan blive bedt om at inddrage en tekst i opgavehæftet. Det betyder ikke, at man skal gennemgå denne tekst i detaljer, men i stedet skal man udvælge centrale ting i den, som man kan tage med.

Kommentere:
At kommentere betyder, at man skal tage stilling til noget. Man kan blive bedt om at kommentere synspunkterne i en tekst. Her gælder det om at udtrykke sin holdning til tekstens synspunkter og argumentere for den holdning.

Redegøre:
En redegørelse er en gengivelse af det vigtigste indhold af en tekst. Når man skal redegøre for en tekst skal man med sine egne ord gengive synspunkterne i teksten, og det vigtigste skal gengives først. 

Reflektere:
At reflektere over et emne betyder, at man overvejer eller gennemtænker emnet. 



Genre: 

Det er meget vigtigt, at du skriver i den genre, som du bliver bedt om. Her har du en oversigt, hvor de forskellige genrer beskrives kort

Anmeldelse:
Her udtrykker skribenten sin mening om en bog, film, koncert mm.

Blogindlæg:
En blog er en hjemmeside, hvor skribenten jævnligt skriver indlæg.  Der findes mange forskellige blogs og indholdet varierer efter, hvilken type blog, der er tale om. Som udgangspunkt er bloggen et personligt medie, hvor skribenten udtrykker sin mening om alt muligt.

Informerende artikel:
Den informerende artikel er en artikel, som vil informere om et emne. Skribenten udtrykker IKKE sin holdning, men formidler derimod neutralt om emnet.

Klumme:
En særlig form for artikel, hvor skribenten fortæller sin mening om et emne på en humoristisk måde. Kommentaren behandler ting og episoder fra hverdagen på en skæv og morsom facon.

Kommentar:
Kommentaren er en artikel, som udtrykker skribentens subjektive mening om et emne. Det er særdeles vigtigt, at skribenten argumenterer for sin mening.


Kronik:
En længere artikel, som ikke er skrevet af avisens faste medarbejdere. Kronikken er derimod ofte skrevet af en ekspert.  Kronikken undersøger og belyser forskellige sider af et problem eller en hændelse.

Læserbrev:
Avisens læsere kommer med deres mening om en sag. Læserbrevet skal formuleres som et brev,  og det vi sige, at der er modtager, afsender og dato på. 



Layout: 

Dit layout er det første, som læseren lægger mærke til. Hvis du skal skrive artikel, så opstil din tekst som en artikel med overskrift, underrubrik, byline, spalter og mellemrubrikker. Du kan eventuelt også (hvis det giver mening i forhold til undergenren) opbygge artiklen efter nyhedstrekanten: 

   


Husk også at lave sidehoved med navn, kursistnummer, skole, klasse og fag. Nederst på siden skal du lave en sidefod, hvor du skriver sidetal (brug altid x uf af y): 











Ingen kommentarer:

Send en kommentar