Grammatik

Ordklasser 



Navneord (substantiver): Ting, mennesker m.v. (en eller et kan sættes foran).
Kan bøjes i ental og flertal, ubestemt og bestemt. Eksempelvis: En stol, stolen, flere stole, alle stolene

Udsagnsord (verber): Handlinger, noget der gøres (at eller jeg kan sættes foran).
Kan bøjes i tider. Eksempelvis: At synge, jeg synger, jeg sang, jeg har/havde sunget, syngende, syng (uregelmæssigt) eller at drille, jeg driller, jeg drillede, jeg har/havde drillet, drillende, dril (regelmæssigt)

Tillægsord (adjektiver): Ord, der beskriver navneord. Retter sig efter navneordet i tal, køn og bestemthed. Eksempelvis: en smuk blomst, et stort hus, den finde vase, to søde hunde. Tillægsord kan gradbøjes. Eksempelvis: sød, sødere, sødest eller interessant, mere interessant, mest interessant

Forholdsord (præpositioner): Beskriver et fysisk forhold til noget eller et tilhørsforhold til noget

Eksempelvis: Bogen lå på/under/ved/bag reolen. Eller jeg kan leve uden/med dig

Stedord (pronominer): Ord, der sættes i stedet for navneord eller egenavne.
Eksempelvis: Jeg/han/du/vi... (personlige stedord), min/din/hans/vores (possessive stedord), denne/dette...(demonstrative stedord), hvem/hvad... (spørgende stedord), der/som...(henførende stedord) eller man/nogen (ubestemte stedord).  

Bindeord (konjunktioner): Ord, der binder sætninger sammen.

Eksempelvis: Han går en tur, fordi vejret er godt. Der findes underordnede bindeord, som indleder ledsætninger (fordi, at, da når, som, der, hv-ord, for, så, efter, eller, om). Der findes sideordnede bindeord, som indleder hovedsætninger (og, en, eller).

Biord (adverbier): Ord, der beskriver udsagnsord. Altså ord, der lægger sig til verber.
Eksempelvis: Bilen kører stærkt. Endvidere findes en gruppe faste biord (desværre, aldrig, ofte, ikke mm.), som ofte angiver tid, sted eller måde.




Sætningsanalyse

Denne video forklarer den mest grundlæggende sætningsanalyse (udsagnsled, grundled, genstandsledhensynsled):







Her er en video om forholdsordsled:







Og her er en video om omsagnsled til grundled: 







Bøjningsformer

Navneordenes bøjning









Udsagnsordenes bøjning: 










Tillægsordenes bøjning: 






Morfemer:

Rodmorfemer: Ordets korteste form, der har betydning. Eksempelvis spiste, bilerne 


Bøjningsmorfem: Endelser, der bøjer ordet. Eksempelvis hunden, legede


Afledninger / forstavelsesmorfemer: Forstavelser (an-, be-, mis-, u-, und-, van-, for-, ind-, til-, op-, op-, ud-, om-, på-). Eksempelvis udstil, beklage. 

Afledninger / endelsesmorfemer:  Endelse der ændrer på ordet (-hed, -dom, -else-, -ing, -ning, -skab, -eri, -lig, -erske, -inde, -esse). Eksempelvis: Huslig, morskab

Sammenbindingsmorfemer: Morfem der binder ord sammen ( fx. s og e). Eksempelvis skabslåge, hjælpepakke. 





Direkte og indirekte tale

Se denne video, som forklarer direkte tale og indirekte tale:






Ingen kommentarer:

Send en kommentar