onsdag den 17. december 2014

Onsdag den 17. december

I dag skal vi lave den sidste aflevering inden jul. I skal skrive en informerende artikel om folke- og kunsteventyr. Opgaven lyder således:


Skriftlig aflevering:
Skriv en informerende artikel om eventyr til skolebladet på dit VUC. Artiklen skal indeholde en redegørelse for genretrækkene i tekst 1 (Det gode sværd) og tekst 2 (Den grimme ælling).

Overskrift: Genretræk


søndag den 14. december 2014

Mandag den 15. december

I dag skal vi arbejde lidt med jeres læserbreve. I skal læse dem højt for hinanden i grupper, og I skal se på, om I overholder genretrækkene. Herefter skal arbejde videre med en mest fantastiske tekst: Den grimme kælling. Opgaver finder I her:

onsdag den 10. december 2014

Torsdag den 11. december

I dag skal vi arbejde videre med Den grimme ælling.

Herefter skal vi arbejde med læserbrevet som genre. I skal bl.a. læse nedenstående læserbrev:

_________________________________________________________________________________

Læserbrev: Læserindlæg fra Thomas Jensen, Taulov. 

15-11-10 19:55, info@fredericiaavisen.dk - Fredericia Avisen


”Smart tøj afgør om dit barn er populært” skriver børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen i Fredericia Dagblad.

IPhone fra Apple, jeans fra Dolce & Gabbana, trøjer fra G-Star og andet smart i ungdomskulturen afgør, om dit barn er den der nemt får nye venner, eller mobbes i dagligdagens folkeskole.

Unge piger, der i 3 klasse sender signaler qua deres påklædning som de ikke ved hvad betyder, har været et kendt problem i skolen gennem de senere år.

Hører du til gruppen af forældre der har en anstrengt økonomi, og derfor ikke har råd til at følge med trenden, risikerer du, at dit barn føler sig udenfor og ikke har venner fordi de ikke har den sidste ny model.

Undersøgelser viser, at hvert 7. barn føler sig holdt udenfor fællesskabet fordi deres forældre ikke har råd til ræset.

Er det ikke os som forældre, der nu må træde i karakter, og bryde modehajernes griske adfærd overfor vore børn. De er nemme ofre, da de ikke selv kan skelne imellem det nødvendige i at have tøj på kroppen og det kun at ville have tøj med et bestemt mærke, især i skolen.

I England har man ikke disse modeskabte problemer i skolerne. Der har alle samme tøj, idet skoleuniformer er tvungen påklædning.

I Danmark er der enkelte skoler der også har dette princip, og eleverne accepterer reglerne.

Når det nu viser sig at problemet kan løses forholdsvis nemt, hvorfor bliver det så ikke indført i skolesystemet?

Jeg vil med dette indlæg i debatten opfordre skolebestyrelser og byrådspolitikere i landet til at sætte sig ned, træffe beslutninger og få fælles fodslag, så modedillen lider en krank skæbne i vores folkeskole.
En skoleuniform kunne være en mulighed til løsning af problemet.

Thomas Jensen
Socialdemokrat
Kastanievej 1 Taulov
_________________________________________________________________________________

I skal selvfølgelig selv skrive et læserbrev :-)

mandag den 8. december 2014

Onsdag den 10. december

I dag skal vi indledningsvis samle op på reklamerne fra i mandags. Herefter skal I ud og have lidt bevægelse :-)


video

Vi skal herefter arbejde med Den grimme ælling af H.C. Andersen;



søndag den 7. december 2014

Mandag den 8. december

Indledningvis skal vi repetere lidt morfemer. Herefter skal vi arbejde med begrebet intertekstualitet.

Vi skal starte med at se denne trailer:




Vi arbejde med følgende reklamer (jeg har dem også med på kopi):




Tekst nederst: Et rigtigt eventyr har altid en lykkelig slutning. Nar Martini Extra Dry og klare isterninger får hinanden fortryller den eventyrlige blanding af udsøgte urter og vine enhver. Også efter midnat.






onsdag den 3. december 2014

Torsdag den 4. december

I dag skal vi arbejde med eventyret Tepotten, som er skrevet af H.C. Andersen. Vi starter med at høre en oplæsning af eventyret:



Herefter skal I spille en variant af domino for at lære, hvad de svære ord betyder.

I skal endvidere prøve at skrive noget af eventyret om til neutral eller lav stil. Til sidst skal I arbejde med følgende opgaver:


De hurtige kan eventuelt nå at sammenligne eventyret med Mor Hulda:



Til sidst skal I dele følgende ord i morfemer: 

tuden
talte
sukkerskålen
flødepotten
forarbejdes
kogende
ungdomstid
armoden
erstatning
afbrudte
gammelt 

tirsdag den 2. december 2014

Onsdag den 2. december

I dag starter vi med en ordklasseleg.

Herefter går vi videre med eventyrgenren. Vi skal samle op på jeres arbejde med eventyret Mor Hulda, og vi starter med en sandt og falsk quiz.

Vi skal videre med H.C. Andersens forfatterskab, og I skal skrive på væggen her:




Hvis vi når det, skal I lytte til eventyret Tepotten, som findes oplæst her: